Skip til hoved indholdet

Madservice-Vejen som arbejdsplads

Læs om Madservice-Vejen som arbejdsplads

    Hjem Madservice-Vejen som arbejdsplads

Vi er 30 ansatte som i dagligdagen arbejder ud fra vores egne principper for godt kollegaskab. Vi har udarbejdet en kollegalov, som danner rammer for samarbejde, kommunikation, driftsplanlægning og fællesskab. Vi er en medarbejdergruppe, som vil fællesskabet, vil skabe lækker og indbydende mad og som levere den bedst mulige service for borgere og kunder.

Vi er sammensat af flere faggrupper, så alle kan byde ind med deres faglighed og ekspertise. Vi er ernæringsassistenter, økonomaer, klinisk diætist, administrative medarbejdere og ufaglærte medarbejdere med masse af faglighed fra andre fagområder. Derudover er vi også en uddannelsesinstitution som løbende uddanner ernæringsassistentelever.

Produktionspersonalet er delt op i fire teams, som er kold, varm, pakkeri og plukkeri. Hvert team har en tovholder, som står for den daglige produktionsplanlægning i praksis. Alle i teamet har medindflydelse på dagens opgaveløsning og udvikling i køkkenet. For os betyder det meget at medarbejdere inddrages i de beslutninger, der tages, og at de deltager aktivt i udviklingen af køkkenet og kerneopgaven. Derudover har vi et team på kontoret, som arbejder med alt fra menuplanlægning, kundekontakt og økonomi.

Vi er så heldige at vi ikke arbejder i weekenderne pga vores produktionsform. Kun ved helligdage såsom påsken og jul vil vi være ekstra inde, alt efter hvad behovet vil være. Fremmødet planlægges på tværs af alle teams.

Madservice Vejen

Ældre & Rehabilitering

Ring til os

Denne side er printet den 07-12-2024 19.24

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Madservice-Vejen
Fællesvirke 2
6670 Holsted

Telefon: 79 96 58 83

Links